Onsdagens aviser med Ørsted, Sydbank og Coloplast

Udgivet den 31-03-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

C25-FORMÆND ARBEJDER PÅ AT FÅ FLERE KVINDER I TOPPEN AF VIRKSOMHEDERNE

Kvindelige ledere i toppen af dansk erhvervsliv er fortsat mere undtagelsen end reglen, men det skal laves om. (Forside, side 6-7)

JYSK SÆTTER TURBO PÅ MIA-INVESTERING I BUTIKSNET

Jysk fordobler hastigheden på en kraftig overhaling af butikker. De næste år skal der investeres ca. 4 mia. kr. (Side 2)

ORIFARM FIK RABAT PÅ MILLIARDOPKØB

Knap er milliardopkøbet af en lægemiddelportefølje fra Takeda godkendt, før end Orifarms topchef varsler nye opkøb, men med nyt fokus. (Side 4)

HUAWEI I DANMARK HAR FÅET HALVERET SIN OMSÆTNING

Huawei i Danmark er udfordret. Det kinesiske selskabs danske forretning fik halveret sin omsætning og bundlinje i 2020. (Side 8)

ØRSTED JUBLER OVER BIDENS NYE VINDMØLLEPLAN

USA satser stort på havvind både for at skabe job og som led i klimakampen. Det skaber glæde hos Ørsted. (Side 10)

SYDBANK ØNSKER KLARHED FOR PRESSEDE BRANCHER

Selvstændige og mindre erhvervsdrivende har en forventning om at blive reddet fra coronakviksand, mener Sydbank. Der er brug for afklaring. (Side 12)

BRITISK KAPITALFOND KØBER SIG IND I JYSK HUDPLEJEFIRMA

Stifteren af det jyske hudplejefirma Ecooking sælger størstedelen af sit livsværk for et trecifret millionbeløb. De nye ejere vil ekspandere. (Side 14)

BRINTSELSKAB I GANG MED INVESTERINGER FOR 11 MIA. KR.

Trods kursfald begynder Everfuel opbygning af net af brinttankstationer. (Side 18)

DANSK KAPITALFONDEJET FLYFIRMA I DRASTISK DYK

TP Aerospace, der leverer reservedele til fly, lignede Catacaps bedste salgsobjekt. Men så lammede coronakrisen flybranchen. (Side 20)

BØRSDEBUTANT VIL SPINDE GULD PÅ HELT SÆRLIG VENTIL

Teknologiselskab går på First North-børsen med løfter om høj vækst, men lige nu har selskabet blot en enkelt kunde. (Side 38)

BERLINGSKE BUSINESS

DANMARK OPFORDRER EU TIL AT SKRUE OP FOR GRØN OMSTILLING

Klimaminister Dan Jørgensen (S) kører nu det store grønne klimadiplomati i stilling, for at overtale de øvrige EU-lande til at skrue kraftigt op for ambitionerne for udbygning af vedvarende energi og energieffektivitet. Der står enorme danske interesser på spil. (Forside, side 4)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

INVESTORER MANGEDOBLER INDSATSEN I ATOMTEKNOLOGI

I jagten på at løse klimaudfordringerne og i troen på et gennembrud tiltrækker den nye generation af atomkraft i stigende grad investorer. (Forside, side 6-7)

AV-CABLES SOLGT TIL SVENSK KÆDE

En af Danmarks største internetforhandlere af elektroniktilbehør, AV-Cables er blevet solgt til den svenske detailkæde Kjell & Company. (Side 12)

LEVERPOSTEJFARVET START PÅ AKTIEÅRET

Det har ikke været nogen prangende start på året for de danske aktier. (Side 14)

COLOPLAST TAGER ET VIGTIGT STIK I USA

Medicoselskabet Coloplast har fået et vigtigt våben i arsenalet, der skal realisere selskabets ambitioner på det amerikanske marked. (Side 14)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer