Onsdagens danske avisuddrag med Clever, SAS og investorfrygt

Udgivet den 15-06-2022  |  kl. 07:06  |  

BØRSEN

MARKEDET VENTER STØRSTE RENTEHOP I USA SIDEN 1994

Efter inflationstallene for maj, som viste vægtede prisstigninger på 8,6 pct., tror markedet på et rentehop på hele 75 basispoint, der vil hæve renten op i intervallet 1,50-1,75 pct. (Forside + side 8)

TYSK KAPITALFONDS KÆMPEOPKØB SKABER NY ENTREPRENØRGIGANT

Den tyske kapitalfond Activum SG har opkøbt entreprenøren KPC, og vil lægge den sammen med Casa fra Horsens. Det vil gøre det fusionerede selskab til Danmarks næststørste entreprenørselskab. (Forside + side 4-6 i Ejendomme)

LADEKOMET SÆTTER BLUS UNDER MILLIONINVESTERINGER

Clever som leverer strøm til elbiler mere end fordoble omsætningen sidste år. Underskuddet steg også, men det skete samtidig med, at selskabet opsatte ligeså mange ladestandere på et år, som de seneste ti år tilsammen. I år vil de investere yderligere. (Side 22)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NY REGNING TIL FORÆLDREKØBERE

Et flertal i folketinget har besluttet at hæve kontanthjælpen, og det skal delvist finansieres ved at fjerne boligstøtten fra beboere i forældrekøbte lejligheder (Forside + side 4)

PRISHOP PÅ MATERIALER KAN UDLØSE BØLGE AF KONKURSER BLANDT BYGGEFIRMAER

Flere mindre byggevirksomheder er fanget mellem fastpriskontrakter og stigende priser på byggematerialer. SMVDanmark, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder frygter konkursbølge. (Forside + side 6-7)

SUMMEN AF DÅRLIGE NYHEDER HAR GJORT INVESTORERNE EKSTRA NERVØSE

Aktiekurserne er faldet med over 20 pct., mens den blivende inflation og frygten for yderligere rentestigninger får flere til at tro på yderligere prisfald. (Forside + side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

INVESTORER FRYGTER DYSTER NEDTUR VED STØRRE AMERIKANSK RENTEHOP

Flere indikatorer peger i retning af en recession, og det gør investorerne nervøse. Amerikanske aktier er nu faldet mere end 20 pct. i år, og når det sker, plejer der at være yderligere voldsomme kursfald i vente. Mandag steg renterne markant, og markedet indregner nu en større sandsynlighed for, at den amerikanske centralbank vil hæve styringsrenten 75 basispoint onsdag. (Forside + side 4-5)

GAMLE KLENODIER FIK SVÆRT VED AT HOLDE FLYVEHØJDEN DA BILLIGERE RIVALER FIK GRØNT LYS

Engang var SAS den nationale stolthed i Skandinavien og det selskab, som man fløj med, og som havde fortrinsret i de statsligt ejede lufthavne. Så blandede EU sig for at gøre markedet frit og slippe lavprisselskaberne ind. Mange af de store, nationale flyselskaber findes slet ikke i dag. (Side 8-9)

EU'S MUSKLER STÆKKER IT-GIGANTERS ENORME MAGT

Der kommer stadig flere indrømmelser fra de amerikanske giganter, som har udsigt til stadig skrappere regulering og kæmpe bøder, hvis de ikke makker ret. (Side 11)

.\\˙ MarketWire

Albert Luis Føns Olsen

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/aktier: Faldt fra rekordniveau anført af Siemens
17:09 Torsdagens obligationer: Status quo for renterne efter byge af nøgletal
17:04 Torsdagens aktier: Mærsk og Danske Bank trak C25 nærmere alle tiders rekord
16:53 Amerikansk indeks sætter rekord: Passerer psykologisk niveau for første gang
16:32 Mærsk-aktierne stiger efter nye kraftige ratestigninger
16:28 Novo ser ingen effekt på produktionen efter brand i Kalundborg
16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank