SAS Q4: Indtjeningen lavere end ventet

Udgivet den 13-12-2016  |  kl. 08:12  |  

Flyselskabet SAS kom på indtjeningen ringere ud af fjerde kvartal af regnskabsåret 2015/16, der sluttede med udgangen af oktober, end det var ventet blandt analytikerne. Omsætningen udviklede sig ellers en smule bedre end ventet.

SAS leverede en omsætning på 11.135 mio. svenske kr. mod ventet 10.941 mio. svenske kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af SME Direkt. I fjerde kvartal 2014/15 var omsætningen 10.903 mio. svenske kr.

Resultatet af primær drift (EBIT) gav et overskud på 680 mio. svenske kr., hvilket var et stykke under analytikernes forventninger på 901 mio. svenske kr. og de 1282 mio. svenske kr., som selskabet havde i overskud på den post et år tidligere.

På de nedre linjer i regnskabet landede SAS et overskud på 577 mio. svenske kr. før skat og et overskud på 591 mio. svenske kr. efter skat og minoriteter. Det skal sammenlignes med analytikernes forventninger om henholdsvis 790 mio. svenske kr. og 721 mio. svenske kr.

I fjerde kvartal kvartal af regnskabsåret året før blev det til et overskud på 867 mio. svenske kr. før skat og 517 mio. svenske kr. efter skat.

Der er tale om gennemsnitsestimater fra SME Direkt.

/ritzau/FINANS

Anna Fredslund Søjberg +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Report❯