Siemens Gamesa/Sydbank: Prisstabilisering er fortsat

Udgivet den 07-05-2019  |  kl. 12:21  |  
Arkiv: Foto

Et fald i de gennemsnitlige møllepriser på ordreindgangen hos Simens Gamesa er et umiddelbart iøjnefaldende punkt i forbindelse med den spansk-tyske vindmølleproducents regnskab for andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2018/19.

Der er dog en god forklaring til den udvikling, og overordnet er der fortsat tale om en fortsat prisstabilisering, vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank.

- Det er et regnskab uden de helt store overraskelser. Det, som jeg i første omgang bider mærke i, er, at prisen på ordreindgangen er meget lav i kvartalet. Men det er altså forklaret i høj grad med, at man har fået en del ordrer fra Kina, og det er man ikke så forvænte med, siger Jacob Pedersen til Ritzau Finans.

Mølleleverandørernes ordrer i Kina er uden tårne, og samtidig er priserne på de markedet generelt lave, forklarer analytikeren. Samlet havde Siemens Gamesa en ordreindgang på landmøller på 1742 megawatt i andet kvartal, og prisen per megawatt opgøres til 0,67 mio. euro.

Det er noget under niveauet på 0,76 mio. euro i første kvartal og 0,74 mio. euro i samme periode sidste år.

Siemens Gamesa tilføjer dog, at priserne i de individuelle kvartaler er påvirket af regionalt miks og ordrernes størrelse, og hvis man tager påvirkningen af et stærkere bidrag til ordreindgangen fra Kina ud af ligningen, er den gennemsnitlige pris per megawatt noget højere på 0,72 mio. euro per megawatt.

SER PRISFALD PÅ 3-5 PCT. ÅRLIGT

- Det ligger inden for rammerne. De ser generelt et prisfald på mellem 3 og 5 pct., og der ligger man i øjeblikket i den høje ende - altså omkring minus 3 pct. - og de var meget eksplicitte på telekonferencen efter dagens regnskab, i forhold til at den stabilisering, de har set i priserne hen over en periode, den er altså fortsat, siger Jacob Pedersen.

Ordreindgangen i andet kvartal løb op i 2,5 mia. euro, og selskabet havde ved udganen af perioden en ordrebog på 23,6 mia. euro, hvilket var 7 pct. mere end på samme tidspunkt sidste år.

Samtidig har selskabet på baggrund af udviklingen i første halvår og med de ordrer, der skal eksekveres resten af regnskabsåret, fuld dækning for den lave ende af den omsætningsprognose på 10-11 mia. euro, som selskabet har meldt ud for hele året.

- Regnskabet bekræfter, at det her er et selskab, som gør det godt, og som også forventer at kunne gøre det endnu bedre. Selskabet står klart stærkest på havvind, og tager nu bladet fra munden og siger, at det nu kommer til at investere mere i havvind end man gør på landvind, fordi det er der, den største vækst er, siger Jacob Pedersen.

Han tilføjer samtidig, at ordreudviklingen endvidere viser, at Siemens Gamesa på landmøllemarkedet er noget bagefter Vestas i forhold til markedsandele. Onsdag kommer der kvartalsregnskab fra Vestas, og her venter analytikerne at se en ordreindgang på 2800 megawatt mod de nævnte 1742 megawatt hos Siemens Gamesa for de samme måneder.

- De halter langt efter Vestas på landvind, men det er ligeså klart, at Siemens Gamesa står meget stærkt på havvind, siger Jacob Pedersen.

Både Vestas og Siemens Gamesa har større og bedre landmøller på vej til markedet, og det kan hjælpe Siemens Gamesa til at få en bedre position på landmøllemarkedet.

STØRRE MØLLER PÅ VEJ

- De møller, der er på vej fra Siemens Gamesa og Vestas er for mig at se med til at manifestere de her to aktører som de to stærkeste på landvindmarkedet, når vi kigger fremad. Jeg tror, at GE får stadig sværere ved at være med på det område, også fordi man har noget at bokse med hos GE, hvor Alstom-opkøbet ikke kører helt efter bogen, siger Jacob Pedersen.

Når Vestas onsdag kommer med regnskab for første kvartal venter han også at høre om stabiliserede vindmøllepriser - som også har været historien de foregående kvartaler.

- Jeg forventer at se en gennemsnitlig salgspris (ASP), der matcher det gennemsnit, der har været i andet halvår sidste år. Der er lidt forskelligt produktmiks i Vestas' ordreindgang. Der er nogle store ordre, som trækker ASP ned, og så er der nogle turnkey ordrer, som trækker det op, siger Jacob Pedersen.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
4,32%
 
16/08/19

 
3,97%
 
16/08/19

 
2,14%
 
16/08/19

 
0,70%
 
16/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder