Asien: Ejendomsselskaber trækker markederne i vejret efter ny håndsrækning

Udgivet den 04-09-2023  |  kl. 06:33  |  

De kinesiske aktiemarkeder stiger mandag, efter at myndighederne har præsenteret endnu en håndsrækning til landets pressede ejendomssektor. Det hiver også de øvrige asiatiske markeder med op.

Kina har taget yderligere skridt for at holde hånden under ejendomssektoren efter en længere periode med turbulens. De nyeste tiltag inkluderer blandt andet, at den kontante minimumsudbetaling fastlægges på 20 pct. for førstegangskøbere og 30 pct. for andengangskøbere. Derudover bliver realkreditkravene i de største byer lettet for nogle købere.

Det sender Shanghai Composite og CSI 300 i vejret med henholdsvis 1,1 og 1,4 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på 2,6 pct.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en stigning på 0,5 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et plus på 0,7 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,5 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 0,7 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 0,4 pct.

Den pressede kinesiske ejendomsudvikler Country Garden - der sammen med det konkurstruede China Evergrande er blevet synonym med Kinas udfordringer på boligmarkedet - stiger 14,6 pct. på børsen i Hongkong.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,5
Topix +0,7
Hongkongs Hang Seng +2,6
China Shanghai Composite +1,1
China CSI 300 +1,4
Taiwan Taiex +0,7
Sydkoreas Kospi +0,4
Indiens BSE Sensex +0,2
Singapores STI +0,2
Sydney ASX 200 +0,5

Indeksværdi klokken XX.XX.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯